facebook
Esbjerg Camping logo

Om Nationalpark Vadehavet

Dette vadehavsområde er et af de mest værdifulde tidevandsområder i verden, hvor der årligt lægger cirka 10 millioner vandfugle til. Den nærmeste del af nationalparken ligger kun 0,5 kilometer væk fra campingpladsen.

Nationalpark Vadehavet dækker over et stort område – helt fra den dansk-tyske grænse til Ho Bugt. Her har I muligheden for at opleve muslingebanker, fuglekøjer, Rømø, sort sol, saltvandssøen og mange andre fantastiske og enestående naturoplevelser.

UNESCO’s verdensarvliste

I juni 2014 blev den danske del af vadehavet en del af UNESCO’s verdensarvliste og er hermed blevet en verdenskendt og anerkendt seværdighed, som man umuligt må gå glip af.

Nationalparken vil med sikkerhed være spændende oplevelser for både børn og voksne, da denne natur er så speciel, smuk og et sjældent syn.

Tag picnickurven med, oplev vadehavet og gør det til en uforglemmelig feriedag på campingferien!

Nationalparkfond Vadehavet

Nationalparkfond Vadehavet har til formål at etablere og udvikle Nationalpark Vadehavet. Fonden skal bl.a. sikre, at der informeres om nationalparken, og at borgere, foreningsliv, virksomheder og institutioner inddrages i udviklingen og driften af nationalparken, bl.a. gennem projekttilskud.

Nationalpark Vadehavet har til formål:

  • at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for de internationalt betydningsfulde lavvandede havområder, vadeflader, marskenge og øvrige kystnære naturarealer
  • at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab
  • at bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier
  • at styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet
  • at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af vadehavslandskabets værdier
  • at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri.
  • at bidrage til en koordineret udvikling af det dansk-tysk-nederlandske vadehavsområde

Nationalpark Vadehavet er udpeget af miljøministeren jf. Lov om nationalparker, og formålet med Nationalpark Vadehavet er fastsat i Bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet.

Læs meget mere her: https://nationalparkvadehavet.dk/

Flere aktiviteter

KONTAKT
close slider

    Kontakt os

    Hvis du skulle have nogle spørgsmål eller har brug for hjælp er du altid velkommen til at ringe til os på:

    75 15 88 22

    - eller skrive en besked til os herunder.